Brilleglas

 

Night Vision Kampagnen 2010
Pressemeddelelse


Se så klart, at du næppe tror dine egne øjne -
ZEISS i.Scription® brilleglas.

 

High-end præcisionsoptik fra ZEISS revolutionerer det menneskelige syn.

 

Det er desværre de færreste af os, der har et perfekt syn fra naturens hånd, og derfor får vi behov for, at få det korrigeret på et tidspunkt i vores liv. Det er dog langt fra alle brillebærere, der har de optimale brilleglas til deres øjne.

 

Hovedårsagen er, at vores øjne har afbildningsfejl, som det hidtil ikke har været muligt at kortlægge og måle på samme måde med de værktøjer, der hidtil har været tilgængelige. Disse afbildningsfejl kaldes højere ordens aberrationer. Afbildningsfejlene er grunden til, at der ikke findes to øjne, der er ens – faktisk er hvert øje lige så unikt som et fingeraftryk. Hvis brillebæreren skal have det bedst mulige syn, skal der altså ikke blot korrigeres for ordinære synsfejl (nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl), men også tages hensyn til de højere ordens aberrationer, altså hele brillebærerens synsprofil. Specielt i mørke, når pupillen udvider sig for at opfange mere lys, har dette stor betydning, fordi synsbilledet ændrer sig i takt med størrelsen af pupillen.

 

i.Scription® er det tætteste du kommer på et ”fingeraftryk” af dine øjne. Med ZEISS præcisionsværktøjet i.Profiler® måler vi ved hjælp af en helt ny og banebrydende bølgefrontsteknologi dine øjne meget mere detaljeret og præcist end nogensinde før. Vi kan opdage afbildningsforhold, der aldrig har været korrigeret for tidligere, og måle din styrke i simuleret mørke. ZEISS i.Profiler® bruger 100.000 målepunkter til at lave en nøjagtig synsprofil af hvert øje. Under målingen tages der højde for, at intet øje er helt rundt og ingen hornhinde helt jævn, og selv de mindste afvigelser fra øjets idealform måles elektronisk og gøres synlige. De data, der fremkommer under målingen, kaldes i.Scription®. Dataene gør det muligt at fremstille brilleglassene med en nøjagtighed på 0,01 dioptri. Ingen andre brilleglas fremstilles med så høj præcision. Til sammenligning produceres almindelige brilleglas med en nøjagtighed ned til 0,25 dioptri.

 

Med ZEISS i.Scription® præcisionsglas opnås et klarere, skarpere og mere afslappet syn. Specielt i mørke og dårligt lys vil de uønskede generende stråler, som opstår rundt om blændende lyskilder, som f.eks. gadelys eller lygter fra modkørende biler blive reduceret. Øjet kan opfange flere detaljer, selv i det svageste lys, og det bliver nemmere at orientere sig. At opfatte kontraster er specielt krævende for øjet, som f.eks. at læse hvide bogstaver på grå baggrund – i.Scription® teknologien kan forbedre kontrastsynet med op til 30%. Samtidig vil farver opleves klarere og mere brillante.

 

Hvert sekund opfanger det menneskelige øje 10 millioner små bider af information, noget som ingen andre af vores sanser gør. Med ZEISS i.Scription® bliver alle disse informationer meget klarere døgnet rundt.

 

Carl Zeiss brilleglas - mere kan du ikke gøre for dine øjne

 

Carl Zeiss er verdenskendt for optik. Objektiver i professionelle kamaraer, kikkerter i top-klasse, optik til fremstilling af microchips og optik til de fineste mikroskoper er blot eksempler på områder, hvor Zeiss er førende. Det er heller ikke nogen tilfældighed, at SONY har valgt Carl Zeiss objektiver i deres bedste videokameraer, eller at de store film, du ser i biografen, er optaget med professionelle Zeiss objektiver.

 

Et brilleglas er også et lille stykke optik. Carl Zeiss brilleglas er resultatet af den samlede viden, teknologi og produktionsteknik inden for hele Zeiss koncernen. Derfor er du sikker på at få det bedste, der findes, når du vælger Zeiss brilleglas hos din optiker. De er naturligvis også en tand dyrere end andre brilleglas, men rent faktisk har kvaliteten af dine brilleglas stor indflydelse på, hvor godt du ser – og i øvrigt også på, hvor godt du ser ud.

 

Alle Carl Zeiss brilleglas, som leveres gennem Brock & Michelsen Brilleoptik A/S, kommer fra Zeiss fabrikken i Aalen, Tyskland. Det næsten usynlige Z-mærke i glasset er din garanti for, at det er et originalt Zeiss brilleglas.

 

Kom ind til optiker XXXXXX og oplev, hvad i.Scription® brilleglas kan gøre for dit syn.

 

Video Infral® - mere præcist kan dine brilleglas ikke tilpasses

 

Selv de bedste brilleglas fungerer kun optimalt, når de sidder helt rigtigt foran øjnene. Det gælder især for progressive brilleglas, brilleglas til arbejdsbrug og enstyrkebrilleglas med asfærisk design. Med Carl Zeiss Video Infral® sker tilpasningen 100% korrekt. Med Video Infral® tager vi efter tilpasningen af brillestellet to digitale billede af dit ansigt med den nye brille, ét forfra og ét samtidigt fra siden. Dette sikrer, at glassene indslibes helt præcist, og i øvrigt, at de bliver tyndest mulige.

 

Udover Zeiss brilleglas er vi også forhandler af Essilor kvalitetsglas for at sikre at kunne levere alle tænkelige typer og styrker af  brilleglas.

 

 

 

 

 

Fredensborg Briller er autoriseret Carl Zeiss forhandler