Solbriller
Solbriller er ikke bare solbriller. Én ting er, at de skal være smarte og passe til sommermoden, noget andet er, at de skal skåne øjnene og sikre, at man ikke generes af reflekser og alt andet, der opstår, når vejrguderne viser sig fra deres bedste side.
Det er forkert at opfatte en solbrille som en brille med mørke glas. Glassene er det, der gør den store forskel. De fremstilles i dag, så de har helt specielle egenskaber i forhold til sollyset. F.eks. er der Polaroid solbriller, der kan fjerne op til 99% af alle reflekser på vand, våde overflader og metal. De er uundværlige for f.eks. sejlere og lystfiskere, men alle kan have stor glæde af Polaroid briller f.eks. ved bilkørsel i regnvejr.
Solbriller har forskelligt lysfilter og det er et udtryk for hvor meget lys solbrillerne filtrerer. Rejser man sydpå til steder med stærk sol, bør glassene kunne filtrere mindst 80% af lyset. I Danmark er et lysfilter, der tager omkring 70% tilstrækkeligt. Glassene kan også fremstilles, så de fjerner mest af det blå lys. Det betyder at kontrasterne træder bedre frem. Det er også en stor fordel ved bilkørsel. Man ser tingene tydeligere og øjnene slapper bedre af. Det er også muligt at få farveskiftende briller, der bliver til solbriller, når man kommer ud i lyset. For de teknisk interesserede er her forklaringen på, hvad der sker i de såkaldt photokromatiske glas: UV lyset omdanner ioniserede sølvatomer til stabilt sølv, der giver brillerne den mørke farve. Med andre ord: Solbriller kan og skal mere end at få brugeren til at se godt ud. Derfor er der god grund til at opsøge en professionel optiker, også når det gælder solbriller.
Hos Fredensborg Briller finder du et stort udvalg af solbriller og får alle de gode råd med på vejen, der sikrer, at du får ikke bare en solbrille, der ser godt ud, men også en brille, der sikrer dig et afslappet forhold til solen.
|